Teaminnovation
Test af innovationsevne
For at kunne skabe en positiv forandring og prioritere indsatsområder, må vi vide, hvad vi lige nu gør godt og skidt. Hvis et team ønsker at højne innovationsniveauet, er det derfor en god idé først at undersøge, hvordan det præsterer - hvad er forcerne og hvad er svaghederne i forhold til innovation?
Hos Plurafutura consultancy benytter vi det anerkendte, praktisk og teoretisk underbyggede værktøj "TCI" (Team Climate Inventory) til at undersøge et teams effektivitet og innovationsniveau. Med TCI som redskab hjælper vi teams til at vurdere sig selv i forhold til vitale områder som målbevidsthed, tryghed og samarbejde, støtte til nytænkning og resultatorientering. Hermed skaber vi i samarbejde med teamet et klart beslutningsgrundlag for at prioritere nødvendige tiltag.
Da testresultatet ikke kan stå alene, tager vi en dialog om resultatet, og hvordan det hænger sammen med teamets selvbillede. Dernæst coacher vi teamet med det mål at nå frem til konkrete handlingstiltag, der gør teamet i stand til selv at skabe den ønskede udvikling.
Teamcoaching
Teamcoaching handler om gennem dialog og refleksion i teamet at skabe et fælles billede af, hvordan teamet fungerer i forhold til løsning af opgaver. Hvor tydelig er vison og mål, hvordan kommunikerer vi med hinanden og er der tilstrækkelig med åbenhed og tryghed i teamet, er der støtte til nytænkning og gennemførelse af nye ideer og er vi tilpas orienterede mod værdiskabende resultater? I den udviklings- og handlingsorienterede del af teamcoachingen hjælpes teamet til at indkredse områder, der skal udvikles.